Vi brugte først noget tid på at definere medier, medieleg, æstetisk læring, læring, formel læring, uformel læring og lytte på Fronk fortælle awesome historier fra rundt om i verden. Specielt historien om en lille italiener fangede mig, men mere om det senere. Man kan vel grundlæggende, og måske lidt mindre pedantisk end er normen for mig, sige at vi fik lagt et fælles grundlag for at kunne snakke om faget.
Et sted i starten skulle vi lave en rigtig god kreativ øvelse, sådan en der i nogen grad henledte tankerne på "skriv 3 gode ting ned om dig selv" og tillidsøvelser fra teambuilding ture.
Måske er det fordi jeg er vokset op i et hippiehollektiv-helvede af tillids øvelser, kreative udfordringer og lange samtaler om at man skal udfordre normer og gængse opfattelser af hvad alt kan og skal. Men at finde på 10 ting man kan bruge et kamera til var mere besværligt fordi folk var all "Ej DET kan man ikke sige andreas!!!" end fordi det er svært at sige kagerulle, slagvågen, pålægsskærer(med lukkeren), lege pistol, morse-signal, gigantisk-dildo, kikkert, bordben, brevvægt, balance-redskab, synsfelts-begrænser (både med dybdeskarphed og synsvinkel) osv. Jeg synes dog det er super fedt at det netop er en af Fronks pointer at man ikke skal like... låse kameraet inde i et skab og skælde lille mads ud hvis han bruger det til noget andet end at fotografere kompositioner der følger det gyldne snit.
Tilbage til den lille italiener, vi blev så præsenteret for en masse eksempler på gode medie-lege rundt om, og en af dem har smittet mig til nu selv at have brugt en time på at løbe rundt med mit kamera i live-view og lege flyver med det, fuck det er sejt. Specielt hvis man slår en af de kiksede post-prod. filtre på så det bliver sort hvid, så er det lidt lissom man har night-vision briller på i en cheesy actionfilm fra midt 90'erne. Jeg har også uden større success prøvet at klistre to kamerae fast så jeg kunne have det på som briller, det gik ikke så godt. Som side-note kan jeg afsløre at gaffa-tape og bakenbarter ikke går godt i spænd med hinanden.
Nå, for at konkludere, man må også godt i numsen, fordi bare fordi noget er lavet til det ene kan det jo godt bruges til det andet. Det vigtige er at forholde sig til digitaliteten (uh, fancy nyt ord, swaggah!) i verden, i stedet for enten at være en småretarderet lallespasser der lykkeligt omfavner hver eneste småklamme dating side på nettet, eller en skræmt lille kanin der sidder i sin hule og nægter at internettet overhovedet findes. Derudover mad props til Fronk for hans omrejsende digitale børne cirkus, det virker sgu ret cool.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar