Hermed en special collectors edition af liniefags dokument talen, med special commentary track overlay deluxe edition.
Ved 15:50 er det specielt værd at bemærke "DU SOV!!!!! nåh ikke?" øjeblikket.
http://andreasbergmannsteen.dk/sharespot/liniefags-tale.m4a
2. mar. 2012
Læringsgang 1 - Du må godt i numsen
Kære dagbog, i dag har vi haft om begreber, koncepter, koncept-begreber, begrebs-koncepter, kreativ forståelse af almene koncepter, konceptuel forståelse af kreative begreber og.. nej, jeg må vist hellere holde her.
Vi brugte først noget tid på at definere medier, medieleg, æstetisk læring, læring, formel læring, uformel læring og lytte på Fronk fortælle awesome historier fra rundt om i verden. Specielt historien om en lille italiener fangede mig, men mere om det senere. Man kan vel grundlæggende, og måske lidt mindre pedantisk end er normen for mig, sige at vi fik lagt et fælles grundlag for at kunne snakke om faget.
Et sted i starten skulle vi lave en rigtig god kreativ øvelse, sådan en der i nogen grad henledte tankerne på "skriv 3 gode ting ned om dig selv" og tillidsøvelser fra teambuilding ture.
Måske er det fordi jeg er vokset op i et hippiehollektiv-helvede af tillids øvelser, kreative udfordringer og lange samtaler om at man skal udfordre normer og gængse opfattelser af hvad alt kan og skal. Men at finde på 10 ting man kan bruge et kamera til var mere besværligt fordi folk var all "Ej DET kan man ikke sige andreas!!!" end fordi det er svært at sige kagerulle, slagvågen, pålægsskærer(med lukkeren), lege pistol, morse-signal, gigantisk-dildo, kikkert, bordben, brevvægt, balance-redskab, synsfelts-begrænser (både med dybdeskarphed og synsvinkel) osv. Jeg synes dog det er super fedt at det netop er en af Fronks pointer at man ikke skal like... låse kameraet inde i et skab og skælde lille mads ud hvis han bruger det til noget andet end at fotografere kompositioner der følger det gyldne snit.
Tilbage til den lille italiener, vi blev så præsenteret for en masse eksempler på gode medie-lege rundt om, og en af dem har smittet mig til nu selv at have brugt en time på at løbe rundt med mit kamera i live-view og lege flyver med det, fuck det er sejt. Specielt hvis man slår en af de kiksede post-prod. filtre på så det bliver sort hvid, så er det lidt lissom man har night-vision briller på i en cheesy actionfilm fra midt 90'erne. Jeg har også uden større success prøvet at klistre to kamerae fast så jeg kunne have det på som briller, det gik ikke så godt. Som side-note kan jeg afsløre at gaffa-tape og bakenbarter ikke går godt i spænd med hinanden.
Nå, for at konkludere, man må også godt i numsen, fordi bare fordi noget er lavet til det ene kan det jo godt bruges til det andet. Det vigtige er at forholde sig til digitaliteten (uh, fancy nyt ord, swaggah!) i verden, i stedet for enten at være en småretarderet lallespasser der lykkeligt omfavner hver eneste småklamme dating side på nettet, eller en skræmt lille kanin der sidder i sin hule og nægter at internettet overhovedet findes. Derudover mad props til Fronk for hans omrejsende digitale børne cirkus, det virker sgu ret cool.
Vi brugte først noget tid på at definere medier, medieleg, æstetisk læring, læring, formel læring, uformel læring og lytte på Fronk fortælle awesome historier fra rundt om i verden. Specielt historien om en lille italiener fangede mig, men mere om det senere. Man kan vel grundlæggende, og måske lidt mindre pedantisk end er normen for mig, sige at vi fik lagt et fælles grundlag for at kunne snakke om faget.
Et sted i starten skulle vi lave en rigtig god kreativ øvelse, sådan en der i nogen grad henledte tankerne på "skriv 3 gode ting ned om dig selv" og tillidsøvelser fra teambuilding ture.
Måske er det fordi jeg er vokset op i et hippiehollektiv-helvede af tillids øvelser, kreative udfordringer og lange samtaler om at man skal udfordre normer og gængse opfattelser af hvad alt kan og skal. Men at finde på 10 ting man kan bruge et kamera til var mere besværligt fordi folk var all "Ej DET kan man ikke sige andreas!!!" end fordi det er svært at sige kagerulle, slagvågen, pålægsskærer(med lukkeren), lege pistol, morse-signal, gigantisk-dildo, kikkert, bordben, brevvægt, balance-redskab, synsfelts-begrænser (både med dybdeskarphed og synsvinkel) osv. Jeg synes dog det er super fedt at det netop er en af Fronks pointer at man ikke skal like... låse kameraet inde i et skab og skælde lille mads ud hvis han bruger det til noget andet end at fotografere kompositioner der følger det gyldne snit.
Tilbage til den lille italiener, vi blev så præsenteret for en masse eksempler på gode medie-lege rundt om, og en af dem har smittet mig til nu selv at have brugt en time på at løbe rundt med mit kamera i live-view og lege flyver med det, fuck det er sejt. Specielt hvis man slår en af de kiksede post-prod. filtre på så det bliver sort hvid, så er det lidt lissom man har night-vision briller på i en cheesy actionfilm fra midt 90'erne. Jeg har også uden større success prøvet at klistre to kamerae fast så jeg kunne have det på som briller, det gik ikke så godt. Som side-note kan jeg afsløre at gaffa-tape og bakenbarter ikke går godt i spænd med hinanden.
Nå, for at konkludere, man må også godt i numsen, fordi bare fordi noget er lavet til det ene kan det jo godt bruges til det andet. Det vigtige er at forholde sig til digitaliteten (uh, fancy nyt ord, swaggah!) i verden, i stedet for enten at være en småretarderet lallespasser der lykkeligt omfavner hver eneste småklamme dating side på nettet, eller en skræmt lille kanin der sidder i sin hule og nægter at internettet overhovedet findes. Derudover mad props til Fronk for hans omrejsende digitale børne cirkus, det virker sgu ret cool.
28. feb. 2012
Er det ufrivillig humor, slet skjult sarkasme eller er der en højere plan?
Formel læring, hvis man siger det på UCC sydhavn, er det lidt som hvis man siger MUFASAAAA til hyænerne i Disneys ubetinget bedste tegnefilm. Jo det er. JO DET ER. Nej morfar, den lille havfrue og junglebogen er ikke bedre, en film bliver ikke awesome af jazzhands og syngende krabber. Det skulle da lige være på nær bennys badekar, men det er også en hel særligt sej syngende krabbe. Desuden er de syngende dansende skeletter væsentligt sejere.
Nå, tilbage til emnet. På trods af det, så har vi indtil videre næsten kun oplevet formel læring, for det meste afrundet med en lærer, der, skævt smilende, påpeger hvor selvmodsigende det er.
Som lidt variation en la matière (ja, google translate får mig til at fremstå kulturelt dannet og frankofil, pigerne elsker det! (indtil man møder dem og skal sige noget på fransk i virkeligheden (men så kan man indøve nogle sætninger hjemmefra))) bliver man også nogle gange udsat for en lang time hvor læreren og elevgruppen (der fungerer som en homogen enhed i dette medrivende eventyr) indgår i en vidunderligt asymetrisk relation, mens vi lærer om hvor fjollede asymetriske relationer er. Dette afrundes også ofte med en smilende kommentar om at vi jo skal i gang med nogle komplementære relationer i vores undervisning.
Er det ufrivillig humor? Jeg tror det ikke, taget i betragtning at de selv konstant påpeger det, må man mistænke dem for at være bevidst om at det foregår.
Er det slet skjult sarkasme? Hmmm, det er svært at sige. Jeg tror ikke AJ ville udsætte os for den slags, men Frank kan jeg godt have mistænkt. Intet kan konkluderes
Er der en højere plan? Jeg håber det inderligt
Men alt i alt så kan jeg vist kun sige:
(Nu kommer det store pay-off for min velvalgte titel, så sæt dig ned kære læser, og gør dig klar til humor på så højt niveau at du nok næsten kommer til at tisse lidt i dine bukser af bare latter.)
JEG VED DET FUCKING IKKE
[Indsæt dåselatter her]
Nå, tilbage til emnet. På trods af det, så har vi indtil videre næsten kun oplevet formel læring, for det meste afrundet med en lærer, der, skævt smilende, påpeger hvor selvmodsigende det er.
Som lidt variation en la matière (ja, google translate får mig til at fremstå kulturelt dannet og frankofil, pigerne elsker det! (indtil man møder dem og skal sige noget på fransk i virkeligheden (men så kan man indøve nogle sætninger hjemmefra))) bliver man også nogle gange udsat for en lang time hvor læreren og elevgruppen (der fungerer som en homogen enhed i dette medrivende eventyr) indgår i en vidunderligt asymetrisk relation, mens vi lærer om hvor fjollede asymetriske relationer er. Dette afrundes også ofte med en smilende kommentar om at vi jo skal i gang med nogle komplementære relationer i vores undervisning.
Er det ufrivillig humor? Jeg tror det ikke, taget i betragtning at de selv konstant påpeger det, må man mistænke dem for at være bevidst om at det foregår.
Er det slet skjult sarkasme? Hmmm, det er svært at sige. Jeg tror ikke AJ ville udsætte os for den slags, men Frank kan jeg godt have mistænkt. Intet kan konkluderes
Er der en højere plan? Jeg håber det inderligt
Men alt i alt så kan jeg vist kun sige:
(Nu kommer det store pay-off for min velvalgte titel, så sæt dig ned kære læser, og gør dig klar til humor på så højt niveau at du nok næsten kommer til at tisse lidt i dine bukser af bare latter.)
JEG VED DET FUCKING IKKE
[Indsæt dåselatter her]
27. feb. 2012
Jeg ved det jo ikke for helvede
Jeg hedder Andreas, jeg er 28 og jeg har valgt MKD fordi jeg er en kældernørd der håber at vi skal sidde og skrive bitre rants på internettet, spise ostepops og drikke cola mens vi uploader youtube videoer af os selv der ter os som mentalt underudviklede orangutanger på amfetamin
Abonner på:
Kommentarer (Atom)